Akut tandlæge

Tandlægerne på Enghave Plads 6 modtager akutte patienter i åbningstiden.

Uden for åbningstiden skal du henvende dig hos Tandlægevagten, den almindelige Lægevagt eller på Skadestuen.

Find din lokale tandlægevagt her.

Tandskadevagtens akut telefon: RING 1813

Tandlægevagten København
Oslo Plads 14 (ved Østerport)
Kun personlig henvendelse
Hverdage kl. 20.00 – 21.30
Lørdage, søn- og helligdage
kl. 10.00 – 12.00 og kl. 20.00 – 21.30
(24. december og 31. januar kun 09.00 – 14.00)
Mere information: Tandlægevagtens hjemmeside
Husk sygesikringsbevis!


Akut tandlæge - Nødbehandling - Akut tandpleje

Søg straks tandlæge ved:

Du skal søge tandlæge med det samme, hvis du har været ude for en ulykke, eller oplever stærke tandsmerter i form af tandpine eller en tandbyld.


Ulykke

akut tandlæge

Har du slået dine tænder helt eller delvist ud ved en ulykke, skal du om muligt opbevare de udslåede tænder i rent vand eller i munden. Søg straks tandlæge! Dette gælder også knækkede tænder, der giver voldsomme smerter.

Tandpine

akut tandlæge

Voldsom tandpine skyldes ofte, at man har fået en infektion i tandens nerve. Smerterne er som regel af dunkende eller pulserende karakter og kan komme helt uprovokeret midt om natten, eller mens man sidder stille.

Har man en slem tandpine skal man søge tandlæge med det samme.

Smertestillende som panodil/pinex eller ipren/ibuprofen kan lindre smerterne lidt (husk at læse indlægsseddel for dosis, bivirkninger og forholdsregler).


Tandbyld

akut tandlæge

Tandbylder stammer oftest fra en rodspidsbetændelse (læs nedenfor), hvor betændelsestilstanden er blusset op og giver hævelse i nærheden af tanden.

SØG STRAKS TANDLÆGE. Tandbylder skal behandles med det samme – de går ikke væk af sig selv, og alt afhængig af placeringen kan en tandbyld være langt fra harmløs!

Der skal så vidt muligt skabes afløb, så trykket og dermed smerten forsvinder, og tanden skal muligvis rodbehandles.


Mindre akutte situationer:

Der kan også være andre, mindre akutte årsager til, at man har ondt, men det betyder bestemt ikke, at smerterne bare skal ignoreres. Smerter fra tænder og tandkød er IKKE normalt, men noget man skal handle på. Herunder kan du læse om mindre akutte, smertegivende tilstande. Fælles for disse tilstande er, at man bør søge tandlæge, så det kan udredes, hvorfor man har smerter, og hvordan det kan behandles.


Visdomstand

søg tandlæge

Smerter på grund af visdomstænder er ofte årsagen til at især unge mennesker søger tandlæge. Indtil en visdomstand er kommet helt frem, kan den i længere perioder være dækket halvt af tandkød, og det kan være sin sag at holde rent under sådan en tandkøds-lap. Derfor kommer der ofte betændelse omkring visdomstænder.

Visdomstand dækket af tandkød

Visdomstand, der ikke er kommet helt frem og er delvist dækket af tandkød. Pilen viser hvor madrester og bakterier kan komme ind under tandkødslappen og skabe betændelse.

Symptomerne kan variere meget fra ingenting til moderate smerter med hævelse, og det kan spænde og stramme, så man ikke kan lukke munden helt op. Første gang man har betændelse omkring visdomstanden, vil behandlingen ofte bestå i at skylle med klorhexidin.

Hvis man flere gange har haft betændelse omkring en visdomstand, vil behandlingen bestå i, at få fjernet visdomstanden. Det vil altid være en individuel vurdering baseret på blandt andet din alder, visdomstandens funktion og placering i kæbeknoglen, og hvorvidt der er hul i tanden eller nabotanden. Så søg tandlæge og få svar på, hvad den bedste løsning er for dig.


Knækket tand/fyldning eller mistet fyldning

aftal en tid hos tandlægen

Har man knækket noget af en tand eller en fyldning, kan der dels være skarpe kanter, der generer tungen, dels kan tanden give isninger, når man drikker eller spiser noget koldt. Knækkede tænder og knækkede eller mistede fyldninger skal repareres, så man undgår, at tand eller fyldning ødelægges yderligere. Det er derfor vigtigt at få aftalt en tid hos tandlægen. Undgå at tygge på den knækkede tand eller fyldning og sørg for at holde ekstra rent med tandbørste og tandtråd.

Er der voldsomme, skarpe smerter, kan tanden være knækket helt ind til tandens nerve – læs ovenfor (ulykke)


Smerter ved tygning

Smerter ved tygning kan have mange årsager. Her er nogle af de mest hyppige:


Rodspidsbetændelser

søg tandlæge med det samme

Tand med rodspidsbetændelse

Røntgenbillede af tand med rodspidsbtændelse.Pilen peger på et mørkere område omkring rodspidsen. Det mørkere område angiver, hvor knoglen er blevet opløst af betændelsen.

Betændelsestilstande i knoglen omkring tandens rodspids kaldes rodspidsbetændelse. En betændelsestilstand giver ekstra følsomt væv omkring rodspidsen, og derfor gør det ondt, når der tygges på tanden, og spidsen af roden trykkes ganske lidt ned i det betændte væv. Det kan sågar gøre ondt, bare man lukker munden og tænderne støder sammen.

Betændelsen opstår, hvis tandens nerve går til grunde pga. et stort hul i tanden eller et slag på tanden.

Rodspidsbetændelser går ikke væk af sig selv og de kan blusse op og give tandbylder! Søg tandlæge med det samme; der skal skabes afløb, så trykket og dermed smerten forsvinder, og tanden skal rodbehandles.


Dentininfraktioner

aftal en tid hos din tandlæge

Revne i kindtand

En kindtand, hvor fyldningen er fjernet, og der ses en sort revne dybt i tanden.

Smerter ved tygning kan også skyldes, at tanden har fået en dyb revne. Når der tygges på tanden, vrides tanden fra hinanden i revnen, og man oplever et kortvarigt, men skarpt og intens smertejag. Sådanne revner kaldes dentininfraktioner, og man finder dem oftest i små og store kindtænder med store fyldninger. Revnen kan ikke altid ses på ydersiden af tanden, hvorfor det ofte er nødvendigt at fjerne fyldningen først. Dentininfraktioner skal behandles, da tandens nerve kan gå til grunde af de mange smertepåvirkninger, så aftal en tid hos din tandlæge.


For høj fyldning eller krone

aftal en tid hos din tandlæge


Har man fået lavet en fyldning eller sat en krone på, der er bare ganske lidt for høj, kan man blive meget øm i den pågællende tand. Det skyldes, at tanden hele tiden bliver overbelastet ved de almindelige funktioner som tale, tygning, synkning og især, hvis man skærer tænder. Aftal en tid ved tandlægen, så fyldning eller krone kan slibes ned i den rigtige højde.

Smerter ved sødt

aftal en tid hos din tandlæge

Smerter ved indtag af søde sager er et klassisk symptom på et hul i en tand (caries). Huller skal behandles, så de ikke bliver større og til sidst når helt ind til nerven. Et stort hul kan for det første give ophav til voldsom tandpine for det andet ende med en rodbehandling. Aftal en tid hos din tandlæge og sørg for at holde ekstra rent med tandbørstning og tandtråd.

Caries - Hul i tanden


Løse tænder

aftal en tid hos din tandlæge

Løse tænder hos voksne er et sygdomstegn, der skal tages alvorligt. I mange tilfælde skyldes det fremskreden paradontose, og jo før det diagnosticeres og behandles – desto mindre risiko for at tænderne falder ud. Smerterne er sjældent voldsomme og skyldes mestendels en kraftig tandkødsbetændelse. Behandlingen er forskellig fra person til person, men i alle tilfælde skal der renses tænder, og hjemmetandplejen skal forbedres. Aftal en tid hos tandlægen

Tandkødsbetændelse

aftal en tid hos din tandlæge

Smerter, der skyldes tandkødsbetændelse er sjældent voldsomme og opstår oftest i forbindelse med berøring af tandkødet f.eks. når man spiser eller børster tænder. Tandkødet bløder måske også, når man børster tænder eller bruger tandtråd. Aftal en tid hos tandlægen og få gode råd til, hvordan du kan blive af med tandkødsbetændelsen. Læs evt. mere om tandkødsbetændelse her.

Løs/mistet krone

aftal en tid hos din tandlæge

En løs krone bevæger sig, når der tygges på den og skaber således samlingsteder for bakterier, hvor man ikke kan komme til med tandbørsten eller tandtråden. Her kan bakterierne få lov at sidde helt uforstyrret og danne syre, der laver hul i tanden under kronen. Desuden kan både løse og mistede kroner give isninger i tænderne. En mistet krone kan være skyld i, at maden sætter sig fast i mellemrummene omkring tandstubben. Opdager du, at en krone sidder løst eller er mistet, skal du aftale en tid hos tandlægen så hurtigt som muligt. Tandlægen kan måske sætte kronen fast igen – måske er det nødvendigt med en ny krone.

Du bør altid søge akut tandlæge hurtigst muligt ved ulykker og andre situationer, hvor helt eller delvist udslåede eller knækkede tænder forårsager stærke tandsmerter.

- Akut tandlægehjælp København -

Tweet about this on TwitterShare on Google+

Relateret indhold: , , , , ,

Få tid samme dag

Ved akut opståede smerter prøver vi at finde en tid til dig allerede i dag.
RING: 3322 3330Læs mere

Åbningstider:

Mandag: 7.30-18

Tirsdag: 7.30-18

Onsdag: 7.30-18

Torsdag: 7.30-18

Fredag: 7.30-16

Bestil tid online

Kontakt for mere info.


Links til mere information om akut tandpleje.

Tandlægevagt i Danmark

Døgnåbne apoteker


Lån 100% rente- og gebyrfrit til din næste tandbehandling.Læs mere

Intet oprettelsesgebyr
100% rente- og gebyrfrit lån.
Lån op til kr. 60.000,-
Bliv godkendt på 15 minutter.
Betal tilbage over 20 måneder.
Første indbetaling efter 30 dage.
Behandlingerne koster det samme!

Enghave Plads 6, 1670 Kbh V, Tlf. 33223330
- Din tandlæge i København -